Tryghed

Garantiordning

Som medlem af TEKNIQ giver vi vores kunder en betryggende sikkerhed og garanti for det arbejde, vi udfører.

Garantiordningen har til formål at sikre, at en privat forbruger, der får medhold i en sag ved Ankenævnet for Tekniske Installationer, får kendelsen opfyldt, hvis installatøren ikke kan eller vil opfylde en kendelse.

Ankenævnets formål er at medvirke til en nem, hurtig og billig løsning af uoverensstemmelser mellem private kunder og VVS-installatører.

Garantiordningen gælder kun for arbejder, der er udført af medlemmer af TEKNIQ. Se derfor for en sikkerheds skyld efter TEKNIQ-mærket, eller spørg installatøren.

Dækning

Op til 150.000 kr.

Garantiordningen dækker udgifter op til kr. 150.000,00 inkl. moms.

Hvem kan klage?

Private forbrugere kan klage over VVS-arbejder og leverancer, der ikke er bestilt udført til erhvervsmæssige formål.

Hvad kan man klage over?

En klage kan kun indbringes for Ankenævnet, hvis klagen i forvejen forgæves har været forelagt for VVS-installatøren. Man kan klage over næsten alt – dog ikke VVS-installatørens interne forretningsprincipper som fx time- og materialepriser.

Kontakt os

Få et uforpligtende tilbud

Ring, skriv eller udfyld formularen – vi tager gerne en snak om din opgave og giver et tilbud, der matcher både behov og budget.